Books / fiction for children / roman

Kære dumme dagbog, jeg kan ikke gøre for, at jeg ved alt


Description


I sin ottende dagbog spidder Jamie påny venner og fjender, forældre og lærere, hunde og hundehvalpe i tekst og tegninger. En forsigtig tilnærmelse til ærkefjenden Angelina besegles af et fælles hvalpekuld.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 28. June 2011

By

By

Ulla Møller

d. 28. June 2011

Chick lit for "tweens", fnisetøse i alderen 10-12 som kender Jamie og hendes venner fra de syv foregående bøger i serien Kære dumme dagbog.

Den ottende af foreløbigt elleve bøger i serien Kære dumme dagbog er nu oversat til dansk. Den fortsætter stort set, hvor den foregående slap og efter samme koncept. Det er Jamies dagbog, hvor hun dagligt i en månedstid spidder venner og fjender, forældre og lærere, hunde og hundehvalpe i tekst og tegninger. Jamie er præcis så selvcentreret, som 10-12-årige piger kan være, og der er ikke meget udsyn udover hendes næsetip i dagbogen. Ind imellem virker humoren en smule anstrengt, men bogen rummer også mange gode grin. Månedens skoleopgave er at skrive dagbog, naturligvis er Jamie ekspert på området, og parallelt med sin rigtige dagbog skriver hun en pænere version til skolen. Der sker en forsigtig tilnærmelse til ærkefjenden Angelina, nu hvor de næsten er i familie, dels via moster og onkel, dels via hundene Snaske og Stinkers fælles hvalpekuld. Takket være de mange illustrationer er bogen let at læse, og læsesvage piger i aldersgruppen vil være glade for serien, fordi de kan læse en bog, der er skrevet til deres aldersklasse.

Jamies dagbøger er pigernes svar på En tøsedrengs dagbog og bøgerne om Kaptajn Underhyler. Andre dagbøger for piger er Pat Moons bøger om pigen Finch og Karen McCombies serie om Ally.

En letlæst, humoristisk bog, der vil blive efterspurgt af de piger, der allerede kender Jamie og hendes dagbøger.



Information and editions