Denne bog har været svær at skrive, og redaktør Signe Wenneberg, som selv er een af bidragyderne, fortæller også, at mange er sprunget fra undervejs, fordi det blev for traumatisk. Det er 15 skilsmissebørn, født mellem 1962 og 76, der nu som velformulerede voksne fortæller om 70'ernes og 80'ernes nye parforholdsformer (skilsmisser, svigt, ny mor/far, nye søskende, nye familier) set fra en bipersons - barnets - vinkel. Uanset om børnene har været brugt som slagmark efterlader oplevelsen skrammer. Bogen er skrevet med imponerende personlig ærlighed. Den fortæller om, hvordan hver især har bearbejdet sorgen og skyldfølelsen, og om hvordan de med eftertanke og omhu plejer deres egne parforhold eller opgiver at etablere dem, hvordan de har søgt at hele sårene og få sammenhæng i tilværelsen udfra egne dyrekøbte erfaringer. Der er ingen, der er ligeglade. For en skilsmisseforælder er bogen rystende læsning, for andre skilsmissebørn bekræftes de fælles oplevelser, for behandlere og engagerede familiemedlemmer åbnes til en verden, hvor voksne tænksomt og åbent fortæller om, hvordan de som børn/unge har bearbejdet en krise og ændret følelser, ofte i form af sorg og smertefuld resignation, til personlig styrke.