En både rørende, sorgfuld og forsonende irsk roman om det liv, der ingen facitliste er på. Et ældre ægtepar har levet sammen i 50 år oplever, at manden pludselig bliver utilregnelig og aggressiv. En snigende demens sætter det traditionelt og konservativt prægede ægteskab på en hård prøve, og begge parter tager i en indre monolog livet op til evaluering. Den tragisk-komiske historie ses fra mandens, kvindens og den ugifte datters synsvinkel. Datteren, som lever et liv med skiftende kærester, må i forundring og afmagt se til, hvordan begivenhederne løber løbsk, og hun forsøger at vægre sig imod forældrenes endeløse spil. Romanen giver et godt indblik i ægteskabets hverdage på godt og ondt, kærligheden, jalousien, overbærenheden alt set i erindringens og aldringens slør og tilbageblik. Det er på flere måder en lidt altmodisch roman med et lidt omstændeligt sprog, men den handler jo også om ældre mennesker, og de vil også være de primære læsere. På dansk haves af forfatteren Den virkelige verden (1984).