Books / fiction for children / billedbøger

Kære tante Agathe


Description


Tre søstre passer deres tante Agathes hus. Historien fortælles gennem et brev, den ældste søster skriver til Agathe. Brevet fortæller om almindelige hændelser, men billedsiden fortæller en anden og meget mere fantasifuld historie. En vidunderlig smuk, poetisk og humoristisk billedbog, for alle aldre. Højtlæsning fra ca. 6 år og selvlæsning fra 10 år.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 28. Oct. 2020

By

By

Johanne Elvers Madsen

d. 28. Oct. 2020

Tre søstre passer deres tante Agathes hus. Historien fortælles gennem et brev, den ældste søster skriver til Agathe. Brevet fortæller om almindelige hændelser, men billedsiden fortæller en anden og meget mere fantasifuld historie. En vidunderlig smuk, poetisk og humoristisk billedbog, for alle aldre. Højtlæsning fra ca. 6 år og selvlæsning fra 10 år.

Vi hører om livet i tantens hus. Det bliver forår, og det starter med Alice, der nyser. På billedsiden ser vi Alice, der nyser blomster ud over det hele. Overalt hvor hun går, blomstrer det. Emma er god til at læse. Hun bliver så opslugt, at hun nogle gange mister jordforbindelsen. På billedsiden ser vi Emma, der begynder at svæve. Brevet fortæller, at springvandet blev tilstoppet, billedsiden viser en hval, og sådan fortsætter det med flere "dagligdags" hændelser. Forfatter/kunstner har tidligere udgivet den ordløse billedbog Flyv.

Det er en vidunderlig bog med en særlig tidløs charme. Illustrationerne er malet med tydelige penselstrøg i en stil, der får én til at tænke på impressionistiske malerier. Der bruges både helbilleder og billeder, der er skåret for at skabe bevægelse. De er i rolige nuancer, og bogen udstråler i det hele taget en forunderlig ro, der både er mystisk og skaber en boblende glæde. Samspillet mellem det vi ser på billederne og den meget nøgterne tekst, får én til at le.

Bogens rolige fortælletempo og de flotte illustrationer minder mig om Havkongens have.


Børn & bøger

Årg. 74, nr. 3 (2021)

By

By

Kent Poulsen (f. 1947-07-21)

Årg. 74, nr. 3 (2021)