Books / fiction for children / roman

Kæresten er i favn om få minutter : en mere eller mindre sandfærdig historie fra Digø


Description


Humoristisk og filosofisk bog om livet på den lille ø Digø, som pigen Ida flytter til, da hendes mor bliver maskinmester på færgen.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 9. Feb. 2000

By

By

Erik Boas Pedersen (skole)

d. 9. Feb. 2000

Bogen er en poetisk fortælling om folkene på Digø, især Ida og hendes mor. Idas mor er oprindeligt smed i Christiania, men søger jobbet som maskinmester på færgen til Digø, får det, og flytter med Ida til øen. Et af Idas væsentligste gøremål bliver at få moderen gift med en af øens ungkarle, helst Åge fra færgen. Et væld af andre lokale personer, ikke mindst en nisse, "..som har sine metoder..", og gerne vil hjælpe Ida, giver fortællingen farve og poesi, der ligeledes understreges af den allestedsnærværende jeg-fortæller, der gelejder læseren igennem historien med mange svinkeærinder og sidefortællinger. Og man kan som læser eller oplæser næsten ikke undgå at have Thomas Windings smukke, dybe oplæserstemmne i bevidstheden under læsningen. Bogen er med sine mange finurlige detaljer og underfundige, sproglige spidsfindigheder, vekslen mellem fortælling og fortæller, fantastik og realplan, nok mest til oplæsning, fra ca. 2. klasse. En del af bogens historier danner baggrund for en tv-serie.


The libraries' assessment

d. 9. Feb. 2000

By

By

Elisabeth Bennetsen

d. 9. Feb. 2000

Et sted i det sydfynske øhav ligger Digø. Øen, som både har alt det, som de andre ikke kan byde på, plus det, som man ikke kan byde nogen. Hertil kommer Ida og hendes mor, for at moren kan passe færgens maskine. På øen bor giftelystne ungkarle, en filosofisk og uortodoks skolelærer, en glemsom skibsreder, en opfindsom købmand og Idas ven nissen. Med dette som ramme fortælles lunt og fabulerende om øens historie, befolkning og hverdag i Windings velkendte og helt specielle underfundige stil. Bogens handling er til den stilfærdige side med det forventede ægteskab mellem Idas mor og færgens styrmand som den røde tråd. Men i næsten essayagtig stil filosoferer bogens personer over store spørgsmål som centimetermål, søvn og nytten af flere munde. Det er en meget morsom bog, som vi grinte en del af herhjemme. Især fordi den gør så kærligt nar af ølivet med konkurrence øerne imellem, småindavl, øgenavne, originaler og den driftige købmands store planer om at lokke turister til. Jeg bor selv på Sydfyn, så jeg ved det passer. Dejlig højtlæsningsbog fra 8 år. I familiens skød griner børn og voksne nok ikke af de samme ting, men grine det gør man. Winding har illustreret med små vignetter. Dele af bogen bygger på en tv-serie, som jeg ikke kender.


Berlingske tidende

d. 13. Feb. 2000

By

By

Kari Sønsthagen

d. 13. Feb. 2000



Information and editions