Books / fiction for children / roman

Kærlighed for fanden!


Description


16-årige Reena bliver endelig kæreste med Sawyer, som hun har været hemmeligt forelsket i altid. Hun er på vej på college, han ud i noget skidt, og da han forlader hende og Florida efter et skænderi, er hun gravid. Nu tre år senere dukker han op igen og ved ikke, at han er blevet far.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 16. Jan. 2014

By

By

Lone Krøgh

d. 16. Jan. 2014

Fandenivoldsk og samtidig håbløst romantisk roman om ung kærlighed. En god læseoplevelse for piger fra 15 år, deres storesøstre og deres mødre.

Reena Montero er 16 og har været forelsket i Sawyer LeGrande altid. Hun er den pæne og ambitiøse pige med kurs mod et godt college, mens han, den billedskønne, er lidt utilpasset og lidt farlig. Det bliver selvfølgelig de to trods Reenas fars advarsler, men Sawyer forlader byen i Florida efter et skænderi. Reena er blevet gravid, og tre år senere dukker Sawyer op igen ud af det blå og ved ikke, at han er blevet far. Hvad gør de nu? Historien er måske banal, men den er levende fortalt i billedskabende kapitler, der veksler mellem før og efter. Der er gode skildringer af Reenas håb og drømme og af hendes familieforhold, og historiens fremdrift, effektive drive og rappe replikker gør Kærlighed for fanden! til en af de romaner, man suser lige igennem.

Dette er amerikanske Katie Cotugnos debutroman, og den kan anvendes på linje med navne som fx Jay Asher og Jesmyn Ward.

Velskrevet, inciterende, underholdende og dog alvorlig roman om ung kærlighed i en lille by i Florida. Den har både vid og bid, og forsiden skal nok sælge bogen på alle biblioteker. Læs den før din datter.