Kærlighed i blåt

En "pilcher" er næsten et begreb i genren: solid underholdning. I min begrebsverden ligger de to store: Konkyliesamlerne og September kvalitetsmæssigt øverst, i dem spiller forfatteren på alle strenge. Vi genfinder et tema i denne nyeste på dansk, nemlig den unge, uskyldige, blonde og britiske pige, der drager ud til en eksotisk middelhavsø for at finde sin far - eller i hvert fald en erstatning for ham. Bogen er oprindeligt fra 1967, så det kan således ikke undre, at den virker som et skitse til noget senere. Især i personskildringerne mærker man de 30 år, der er gået, figurerne er klicheer, der dog virker i sammenhængen. Men også dengang havde Pilcher et talent for miljø- og naturbeskrivelser, de minder her nærmest om en gammel Maigret-historie, der også foregik på en solmættet middelhavsø (Min ven, Maigret). Historien her har ikke andre egentlige mislyde end dem, 30-års forsinkelsen giver værdinormer og sprogtone; den fungerer, og vi kender jo den store og umættelige målgruppe.

Read the full assessment