I en omfangsrig gennemgang af mor og barn forholdet fra det 17. årh. til i dag, gendriver forf. myten om moderkærligheden som en universel naturlov. Gennem analyser af barnets, moderens ogfamiliens situation påvises de faktorer, der bevirkede, at moderkærligheden blev sat i højsædet i midten af det 19. årh. "Det 18. årh. lancerede tanken om forældreansvar, det 19. årh. stadfæstededet ved at lægge eftertryk på moderens ansvar og det 20. årh. forvandlede forestillingen om moderens ansvar til moderlig skyldfølelse." I det 17. og 18, årh. blev næsten alle børn fra middelklassenog aristokratiet anbragt hos ammer, og senere kom de på klosterskoler. Bl.a. med Rousseau's Emile skete en holdningsændring til børn, der bevirkede, at mødrene måtte opgive deres frihed. Selv i dagdeltager mænd ifølge undersøgelser kun minimalt i pasningen af hjem og børn. - Bogen indeholder analyser af Balzac, Beauvoir, Freud, Deutsch m.fl. Noter nederst på siden. Bogen fængsler især i dehistoriske afsnit,hvor der bringes mange nye oplysninger. Gennemgangen af moderens rolle i vort årh. er ikke fyldestgørende og en udbygget konklusion mangler. En grundig behandling af et emne, derikke er dækket på dansk, og den norske bog Myten om den gode mor, 1973, beskriver kun aktuelle forhold.
