Den passionerede Scrabble-spiller Jo prøver at finde kærligheden, men hendes datingliv går ikke efter planen. Kan hendes store kærlighed til Scrabble løse hendes datingproblemer? Til læsere af kærligheds- og feel good-romaner.
Jo prøver at finde kærligheden, efter hun er kommet ud af et kontrollerende ægteskab. Men det er ikke så let at finde kærligheden på datingmarkedet, som hun troede. En dag deltager hun i den lokale Scrabble-klub, da Scrabble er hendes helt store passion. Her møder hun Ras, en tidligere date, som hun ellers havde prøvet at glemme. Bogen har en kronologisk fortælling, der hovedsageligt foregår i en lille by i England.
En stille og rolig fortælling om kærlighed, Scrabble og venskaber med hyggelig og varm stemning. Læseren skal være med på præmissen, at Scrabble er en stor del af bogens handling og hovedpersonens liv. Der bliver eksempelvis ofte nævnt, hvor mange point et ord vil give i Scrabble. Forsiden er farverig med mange pastelfarver. Det er meget sigende for fortællingen, men falder måske ikke i alle læseres smag.
Andre feel good-bøger med roligt tempo er fx Hjertets boghandelEn plus en og En plus enAndre feel good-bøger med roligt tempo er fx Hjertets boghandel og .