Som for at overgå sig selv udsender Gyldendal ikke længe efter Åndernes Hus hermed forfatterens anden bog, og er den første god og blændende godt skrevet, er den her såmænd endnu bedre. Icentrum af bogen står de to unge elskende Irene og Francisco, hun journalist, han fotograf, der i løbet af deres samarbejde oplever, hvordan den gensidige sympati og fascination udvikler sig tilvenskab og kærlighed i takt med, at de begge involverer sig i afdækningen af nogle af det chilenske regimes grusomheder. Dette arbejde er bogens handlingstråd, men omkring den og indledningsvis ibogen tager forfatteren sig god tid til at portrættere hovedpersonernes familiære baggrund, og vi får som i Åndernes Hus god indsigt i, hvad der foregår i forskellige miljøer i Chile. Samtidig erder ved siden af den hverdagsnære realisme hos Isabel Allende klar inspiration at spore fra især Garcia Marquez, idet virkeligheden nu og da får et eventyrligt eller absurd anstrøg, deranskueliggør, hvordan folk bærer sigad med at indkapsle deres modstand mod et totalitært regime. En fremragende roman, der tillige ofte er morsom. Bør overvejes også i mindre biblioteker.