Kærlighed er forfatterens seneste udspil siden Charles og Lulas torsdage fra 1994. Det er en lille tynd bog, men når man først har ladet sig indfange af hovedpersonen Lola's erindringsfragmenter fra et langt liv, åbner bogen sig som et lille klogt kunstværk. Bogen er ikke vanskelig at læse, men man skal sikkert, som jeg, være på vej ind i de midaldrenes rækker for at værdsætte disse associationskæder og erindringsglimt om på samme tid "frihedens enorme lykke og den lurvede længsel efter tryghed". Lola har i en alder af 65 år endelig grebet friheden og købt sig et landsted i Provence. Mens hun venter på at få besøg af sin tidligere mand, dukker billeder fra barndommen i Algeriet og fra et langt liv op. På romanens sidste sider erkender hun lykken ved at være alene, men ikke ensom og hun tillader sig omsider glæden over venskabet med sin tidligere mand. Bogen er en moden og afklaret roman om at finde sig selv, som kvinde og som menneske.