Books / nonfiction

Kærligheden kommer til dig?


Description


Med udgangspunkt i at vi må elske os selv før vi kan elske andre, fortæller et medium og hans klienter om deres erfaringer med kærlighed og parforhold.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2006

By

By

Lis Pedersen

2006

Rosenqvists vanskelige barndom og ungdom er kendt fra Overleveren : et mediums liv og clairvoyante evner, 2005. I Kærligheden kommer til dig hører vi om, hvordan vi bliver bedre til at vende blikket indad og lære os selv at kende, så vi får lettere ved at finde den rette kærlighed og leve i ligeværdige forhold. Hvis vi tør give slip, vil vi have lettere ved at lytte til den guide i det parallelle liv hinsides, som vi alle har. Guiden vil gøre alt, for at vi skal møde den rette partner. Alligevel hører vi ofte ikke efter, men kaster os ud i ulige forhold, der gør os ulykkelige, og de holder sjældent. Rosenqvist er clairvoyant, og han hjælper klienter, der har brug for vejledning i forhold til partner og andre livssituationer. Han fortæller ærligt om ubehag ved dårlige oplysninger, som han ikke meddeler rent ud, men omskriver. Han vejleder i mange typer forhold - singleliv, skilsmisser, døden. Bogen indeholder en række gyldne leveregler, som får den ekstra dimension, at hvis man lytter til sin guide og tror på det guddommelige, vil man have chance for at få et lykkeligt liv med fred i sindet. Lånere af Overleveren og Den anden side og tilbage : en clairvoyants guide til vores verden og den hinsidige, 2004 vil være glade for denne bog, selv om den sprogligt halter noget, pga. rigtig mange hovedsætninger, men den er ikke vanskelig.