Vil man have et indblik ind i de lukkede kvinderum i Nordafrika eller har man historisk interesse, er denne bog en sjælden mulighed.
Forfatterinden, der er fra 1936, hedder egentlig Fatima-Zohra Imalayen, men skriver under pseudonymet, der på arabisk betyder uforsonlig. Det er da også vrede, der til dels driver forfatterskabet, men heldigvis også meget store litterære evner. I denne bog, der som Shahrazads søster fra 2006, er en del af en planlagt tetralogi, er temaet dobbelt: Frankrigs besættelse af Algeriet og islams besættelse af kvinderne. Det ene spor starter i 1830 og fortsætter til 1960, og her fortæller Djebar om krigen oftest gennem breve og dagbogsoptegnelser fra besættelsestropperne. I det andet spor giver hun stemme til en række kvindeskæbner - heriblandt måske også sig selv? - der først oplever den religiøse besættelse, men senere mere og mere bliver aktive deltagere og ofre i landets frihedskamp Det er en flot og gribende bog, der dog både sprogligt og kompositorisk stiller store krav til læseren.
De to første bøger i tetralogien hænger ikke umiddelbart sammen, men skal som de øvrige bind samlet give en skildring af kvinders forhold i Nordvest-Afrika.
En litterær perle, der giver en dybere indsigt i nordafrikanske kvindeforhold.