For de lyriklæsere der vil følge med i, hvad der sker inden for dansk poesi. Digtene er meget forskelligartede i temaer og stil, men også umiddelbart sprogligt tilgængelige, så de kan læses af de fleste. Men de vil ikke tilfredsstille de mere kræsne lyriklæsere.
Ny digtsamling, der kommer vidt omkring i emner og stil. Også så vidt at det kan være svært at finde en tematisk linje igennem samlingen. Schiødt har et ambitiøst projekt og beskæftiger sig både med de store eksistentielle og abstrakte spørgsmål som liv, død og undergang og det helt nære: kærligheden til det nære: "Du er min datter/fra New Delhi./Du er min øjensten./Du er rubinen,/lyset,der skinner/i kærlighedens krone//". Samtidig med den nære livsglæde er der gennem hele bogen digte, der manifesterer en stemning af død og undergang og en kontrasterende gudstro. Undergangsdigtene virker dog mere postulerede og besværgende end egentlig medrivende: "Du er Djævelen./Den der starter storme/Der lægger øde/Sætter ild på/Står i spidsen for spøgelser og gespenster/(...)". Schiødt vil meget med sine digte og spænder vidt, men har svært ved at løfte det ambitiøse stof til et ditto lyrisk niveau.
Schiødt har udgivet to digtsamlinger, et par rockbiografier og novellesamlingen Himalaya. Digtere som Kaalø og Grotrian er i samme boldgade, men på et andet niveau.
Digtene er mente og dybfølte, men forløses ofte ikke sprogligt i det enkelte digt. Temaerne løber i mange retninger, men den overordnede sammenhæng er ikke klar.