Books / nonfiction / øvelser

Kærlighedens alkymi : giv dig selv lov til at blive elsket


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 17. May 2006

By

By

Ellen Lind Jensen

d. 17. May 2006

Forfatterparret, der er amerikanske terapeuter, er ophavsmænd til imago-terapien, som de dels selv har beskrevet i Se dit barn som det er, 2000, og dels er beskrevet i et par danske bøger: Imago - kærlighedens terapi, 2005 og Bliv hørt, set og mødt, 2006. Det er en teori og en terapi, hvor det handler om at se de udfordringer, kriser og konflikter, som opstår i de tætte relationer - her parforholdet - som et vækstpotentiale. At vi vælger vores partnere ubevidst for at gennemspille nogle barndomsmønstre, hvor vi kom til kort, er en teori, som er fremsat før. Forfatterparret tilslutter sig denne teori, og kriserne i parforholdet vil ofte handle om, at vi igen kommer til kort. Det er her terapien kommer ind og sætter parret i stand til at komme videre som par og som individer. Nøgleord i metoden er dialog og spejling samt evnen til at modtage. Forfatterparret har udviklet metoden ud fra egne erfaringer ikke mindst som par, selvom de også er parterapeuter. Bogen er bygget op i 3 dele. I 1. del udforsker de og identificerer typiske parforholdsproblemer. I 2. afsnit udforskes og analyseres løsninger - eller rettere løsningen, for den hedder imago-dialog. 3. del er en række øvelser til selvhjælp. Målgruppen vil være terapeuter og par, der vil arbejde seriøst med selvudvikling.