Bogen er en undervisningsbog med tekstudvalg og spørgsmål målrettet undervisningen i filosofi på gymnasiet og hf. Med køns- og kærlighedstemaet kan filosofiundervisningen kobles til en almen erfaring. Kan også anvendes tværfagligt med fag som psykologi, samfundsfag, historie og biologi og læses alment.
Bogen er primært en antologi med filosofiske tekster om kærlighed og kønsopfattelser fra antikken til nyere tid - men rummer også tekster med eksempler på filosofi inden for de seneste hundrede år - med fokus på forskellige kærlighedsopfattelser. Filosofferne er Platon, Rousseau, Kierkegaard, Darwin, Nietzsche, Freud og de nyere Beauvoir og Foucault. Fagteksterne suppleres med to noveller af Naja Maria Aidt og Svend Åge Madsen, der også har et filosofisk eller eksistentielt indhold og moderne kønsteoretikere som Tor Nørtranders og Lillian Rösing. Bogen indledes med en definition af en række grundlæggende filosofiske begreber som, metafysik, essens og accidens, determinisme, eksistentialisme og konstruktivisme. Hver tekst afsluttes med en række spørgsmål til undervisningsbrug.
Rangvid har tidligere udgivet Enigma - et dilemma. Der findes ikke umiddelbart andre bøger med tilsvarende tilgang. Men disse behandler også filoffers forhold til kærlighedsbegrebet: Den første Kærlighed og andre tekster om drama og Poulsen: Hegel og treenigheden, bl.a. om kærlighedsbegrebet i Hegels filosofi.
Anderledes og interessant tematiseret antologi og lærebog i filosofi.