Meget betænksomt indledes dette tegneseriealbum med et kort referat af 1. album - helt uundværligt for nye læsere, for det er en yderst speciel historie, de kastes ind i, fuld af trolddom ogforviklinger. Den helt almindelige pige, Isabelle, er igen det faste holdepunkt i fortællingen. Hun inddrages atter i skærmydsler mellem den skrækkelige gamle heks, Calendula, på den ene side oghendes bukkefodede onkel og dennes yndige forlovede, Calendula (efterkommer af førstnævnte Calendula) på den anden side. Snart er vi i denne verden og snart i magiens, hvor alt kan ske. Sammen medden yngste Calendula kæmper Isabelle for at få onklen ud af den gamle heks' kløer. Alt ender i fryd og gammen hos den jordbundne tante Ursula med-hendes hjemmegjorte tærter, mens den gamle heksblev til et ornamentalt springvand i parken. Dette album er lige så godt som det første. Et veltegnet produkt med god farvelægning. En varm, glad og fantasifuld historie fortalt med et blink iøjet. Men det er også 3 godefortællere (Franquin, Delporte, Macherot). Fra ca. 11 år.