Efter den fremragende og bevægende roman Højtlæseren (1997) kommer der nu en ikke mindre anbefalelsesværdig novellesamling af Bernhard Schlink (tysk jurist, født 1944). Atter kredses der om eksistentielle temaer som skyld, forsømte muligheder - og fortrydelse. De syv noveller har alle en mandlig hovedperson, der med uforløst kærlighed som fællesnævner flygter for kærlighedens skyld eller som er på flugt fra kærligheden. Det være sig drengen, hvis far kom moralsk i klemme under krigen, og som en slags soning ofrer sit kæreste eje. Vesttyskeren, hvis venskab med et østtysk ægtepar, ryger sig en tur på grund af sidespring på flere plan. Enkemanden, som opdager, at den netop afdøde kone for år tilbage havde en affære med en fusentast. Den succesrige arkitekt, som er ved at bukke under i sine tre samtidige parforhold. Den unge tysker, som lader sig omskære for sin jødiske kærestes skyld. Faderen, som bitterligt erkender, hvor meget han svigtede sin søn under opvæksten. Manden, der forlader sin sølvbrud for at udleve en dagdrøm. Novellerne er meget velskrevne og -komponerede, og i deres alvorstunge og lavmælte desperation virker de stærkt på læseren, og på sæt og vis kan de minde om Kieslowskis Dekalog (1990).