Astrid bor alene sammen med sin mor. Astrid ville ønske at de kunne rejse på ferie eller have råd til alle de fede ting hendes klassekammerater får. Men Astrids mor er dagplejemor og tjener ikke meget. Astrid får et fritidsjob. Vil det løse hendes problemer? Letlæsning for 13-16-årige.
"Kager" udkommer i serien "#Ungletlæst". Astrid er træt af at være fattig. Hun bor alene sammen med sin mor, som ikke tjener mange penge. Derfor beslutter hun sig for at søge et fritidsjob i bageren i Føtex. Astrid får jobbet, og kommer til at tjene 700 kr. om måneden. Hun er lykkelig. Nu kan hun spare sammen til en iPhone. Astrids veninder lokker hende til at tage kager med hjem fra bageren, selv om man ikke må. Reglen i Føtex er, at alt skal smides ud efter lukketid. Astrid synes det er en tåbelig regel, derfor begynder hun at tage de tilovers blivende kager med hjem. En dag bliver hun kaldt ind til chefen, som spørg om hun har taget kager med hjem. Astrid bliver meget flov og indrømmer det hun har gjort. Desværre bliver hun fyret. Hvad gør hun nu? Teksten er skrevet i korte sætninger. Bogen er indbundet og har lix 8.
Det er en rigtig god og realistisk bog, som de fleste unge kan relatere til. Det kan være meget svært at skrive en god og nuanceret historie, når man skal skrive med lavt lixtal. Her er det lykkedes meget fint.
Der findes flere gode bøger i samme serie fx Ballade som også handler om gruppepres.