Film / fiction for children / børnefilm

Kaj & Andrea føsdag - de første år


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 3. Jan. 2012

By

By

Henriette Olesen

d. 3. Jan. 2012

Kaj og Andrea er kendt af alle børn. Nu har DR udgivet en opsamling med de bedste afsnit med Povl Kjøller og Kjeld Nørgaard. 3 dvd'er med 2,5 times god underholdning for alle fra ca. 2 år og opefter.

På denne udgivelse har DR samlet mange af de bedste afsnit med Povl Kjøller og Kjeld Nørgaard. Her kan man se eller gense afsnittene "Vandkamp", "Tre små soldater" og sanglegen "Tornerose", hvor Kaj kysser Andrea. Kaj og Andrea har underholdt Danmarks børn siden 1971. Samspillet mellem den snerpede Andrea og mandschauvinistiske Kaj fungerer godt. Selvom værterne render rundt i trompetbukser, kan afsnittene stadig underholde og fastholde børn i dag, og deres forældre vil blive helt nostalgiske af lige præcis disse afsnit.

Denne udgivelse er desværre bare en ny udgivelse af de afsnit, der blev klippet sammen i forbindelse med Kaj og Andreas 25 års jubilæum i 1996. De samme afsnit kan ses på dvd 1, 4 og 5 af Kaj og Andreas andre dvd'er. Hvis man vil have en opsamlingsboks, vil jeg i stedet anbefale Kaj og Andrea udgivelsen er fra 2008 og indeholder 6 dvd'er.

Kaj og Andrea er sjovt og underholdende børne-tv. Afsnittene på denne dvd-udgivelse findes dog også på tidligere udgivne dvd'er, og der er ikke noget ekstramateriale. Hvis man har købt tidligere udgivelser med Kaj og Andrea er denne overflødig, hvis ikke er denne en god samling af de sjoveste afsnit fra de første år.



Information and editions