Kald mig bare Klat!

Den lille Benjamin er med sin far på maleriudstilling. Under berøring af et billede, får han kontakt med en farveklat, der kalder sig Klat. Den vil gerne vide, hvem der egentlig har malet den.Det får den også at vide, men først efter mange oplevelser: Ophold i Benjamins legetøjsambulance, på en café, i en baglomme, i en paraply, i en vandpyt og hos en kunstmaler. Han havde malet klattenog fortæller, hvordan det gik til. Efter de sælsomme oplevelser vender klatten tilbage til galleriet, og med andre klatter indgår den i et stort abstrakt billede. En velkomponeret og sjovfortælling om en uanselig ting, der ved fantasiens hjælp pludselig bliver levende og vedkommende. Den er fortalt i et sprog, der er enkelt og holdt i korte sætninger, ofte med direkte ordstilling.Den for en billedbog ret righoldige tekst er velegnet til højtlæsning for yngre børn, der samtidig kigger med. De mange tegninger er alle belagt med nænsomme, men udtryksgivende vandfarver, der påen fin måde lever op tilfortællingen. Billedbogen, hvis forsideillustration er meget dækkende for indholdet, forekommer mig at være en god læse-højt billedbog. På skolebiblioteket vil den somsådan kunne finde lånere i både børnehaveklasser og førsteklasser.

Read the full assessment

En billedbog, der ikke ved, hvad den vil. Klat er en farveklat, der fra et maleri hopper ned til en dreng på en maleriudstilling. Han hjælper Klat igang med at finde ud af, hvem, der har lavetham, og vi hører om de trængsler, Klat må gennemgå, inden han finder frem til sit malerophav. Det er dog ikke den lykkelige slutning på historien, for Klat vil gerne tilbage til sit maleri påudstillingen. Her foranstalter han ravage ved at få de andre farveklatter til at fare ud og ind af hinandens billeder og til sidst lave et stort klatmaleri. Historien er præcis så intetsigende somdette referat. Den kunne være et eventyr om at finde sin identitet, eller en fortælling om, hvordan en maler arbejder og hvilket miljø, han arbejder i, eller en lille farvelære, hvor der leges medfarverne og deres muligheder. Alle emnerne strejfes, men ingen af dem bliver bærende, og historien mangler derfor højdepunkter og pointe. Heller ikke miljø- og persontegning i de hel- og halvsidesakvareller kan bærehistorien. Enkelte forsøg på fabulerende fantasi i billederne virker umotiverede hos denne illustrator (kendt fra Bjørnen uden billet), der tydeligvis har besvær nok med bare attegne mennesker. For de 4-7-årige.

Read the full assessment