Books / nonfiction

Kalines tanghus på Læsø


Description


Historien om, og restaureringen af, det såkaldte Kalines Hus på Læsø. Øens bygningshistorie beskrives generelt, herunder specielt tangtagene. Kun 20 huse er tilbage af de oprindelige ca. 300 huse med tangtag.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 11. July 2012

By

By

Søren Møller

d. 11. July 2012

For lokalhistorikere og særligt interesserede turister på Læsø, og for interesserede i dansk bygningskultur.

Der har været omkring 300 huse på Læsø, som var tækket med tang. I dag er der 20 tilbage. Et af dem er det såkaldte Kalines Tanghus, som Realdania Byg har købt og sat i stand. Her beskrives husets historie, forfald og så den gennemgribende restaurering af alle bygningens dele, herover tangtaget. I en klar fremstilling og med farvefotos og tegninger vises mange interessante detaljer. Undervejs beskrives generelt Læsøs bygningshistorie, og herunder specielt tangtagene. I nærheden af Kalines hus er Realdania Byg ved at opføre et helt nyt hus, hvor man vil afprøve tangs evner som tag- og isoleringsmateriale i et moderne byggeri.

Der findes en del om Læsøs tangtækkede huse, delvis i tidsskrifter og i historiske årbøger og i monografier som Bjarne Stoklunds Læsøgården på Frilandsmuseet, 1962. Kulturarvsstyrelsens "Læsøs tangtage", 2008, og Marcel Meiers "Tanggårdene på Læsø", 2009, der er statusrapporter. Senest udkom Jørgen Kaarup Jensens Tængemænd og vaskerpiger, 2012, der generelt omtaler historien og bevaringsarbejdet indtil nu.

I bogen beskrives hovedsageligt et enkelt af Læsøs tilbageværende tangtækkede huse. Men samtidig opsummeres hele tangtækningens historie på en meget klar, velformuleret og flot illustreret måde.



Information and editions