Books / fiction for children / roman

Kalle og Jakob


Description


Kun en morfar kan lære én at fløjte, siger Brian. Så giver han Kalle en ny morfar. Morfar Jakob er meget gammel, men Kalle lærer til sidst kunsten at fløjte.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 21. Oct. 2003

By

By

Helle Andersen (skole)

d. 21. Oct. 2003

Endnu en rørende Kalle historie i serien Lille Dingo med samme layout og samme lave lixtal som de andre ni bøger om Kalle og med Per Tønnes Nielsens genkendelige naive og humoristiske streg. Det er enestående, at forfatteren i en så lille bog på en så raffineret måde kan inddrage små og store problemer fra en 7-8-årig drengs liv. Det virker alt sammen meget troværdigt for målgruppen. Kalle lærer en såre konkret ting, og samtidig får han noget stort i tilgift, som han også må opleve at miste igen. Kalle får pludselig mægtig stor lyst til at lære at fløjte lige som kammeraten Brian. Ifølge Brian læres fløjtekunsten bedst af en morfar eller en farfar. Kalle har mistet begge sine bedsteforældre, så Brian præsenterer ham for plejehjemsbeboeren Jakob. Det er som at få en ny morfar. Kalle besøger ofte Jakob, og de spiser slik, snakker gamle dage og forbereder Kalle på at fløjte. Netop dén dag Kalle opdager, at han kan fløjte helt korrekt, er gamle Jakob død. Kalle bliver trist til mode, men finder kirken, da Jakob skal begraves og beslutter sig for at fløjte Mester Jacob tæt ved kisten. Med måbende kirkegængere som publikum. En genial og hjertevarm historie til begynderlæsere. Velegnet i 1. klasse (7-8 år) både som læsetræning og fritidslæsning.