Til alle fans af serien om Kalle og Palle fra Særlinge. Trods de mange bøger om de to opfindsomme fyre er det forbavsende lidt, vi ved om dem. Denne bog er fyldt med historier fra brødrenes liv og hverdag i Særlinge. Til børn på 5 år og opefter, der holder af opfindelser, crazy humor og vittigheder.
Man kommer helt tæt på Kalle og Palle i bogen. Først får vi et kig ind i deres barndom og lærer deres familie at kende. Vi bliver også indviet i forskellen mellem de to brødre, og hører om hvordan deres forsker-karrierer kom igang. Gennem et eksklusivt interview af Lasse Scherm-Trolle, er det meningen at vi skal høre om Kalle og Palles succes. Med vanlig tosset humor går det selvfølgelig ikke sådan. Tag med til Særlinge og få historien om deres liv.
Historien er opdelt i kapitler, og illustrationerne er tegnet af Sami Toivonen. En blanding af tegneserier, faktabokse og billedbog som har en stor andel i at formidle den skæve og rablende humor. Her er, som i de andre bøger om de to, masser af plads til fantasi og forundring. Sjovt, skævt og nørdet på den helt rigtig måde. En sjov bog med timers underholdning til den ældste gruppe af billedbogslæsere.
Humoren i Kalle og Palle bøgerne kan minde og Strids og Morgenthalers, og også Jo Nesbøs Doktor Proktor bøger. Læs også om Kalle og Palles veninde "Vera" af samme forfatter og illustrator.