Film / nonfiction

Kamikaze


Description


om Stillehavskrigen mellem Japan og USA, som Japan på længere sigt taber, og som afsluttes med atombomben over Hiroshima i 1945. Filmen følger de blodige slag og fortæller om japansk krigsfilosofi og moralkodeks.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 2. Dec. 2011

By

By

Ulrich Breuning

d. 2. Dec. 2011

Kamikaze, 1961 er en dokumentarfilm, der handler om Stillehavskrigen mellem Japan og USA. Målgruppen er et historisk interesseret publikum med særlig interesse i 2. verdenskrig og mediestuderende, der kan granske de primært japanske filmkilder og diskutere denne 50 år gamle dokumentars tilgang til stoffet. Den danske undertitel "Japans selvmordspiloter" er misvisende, da disses krigsmission kun fylder en lille del i den store fortælling. Med mindre man tolker skildringen som én stor selvmordsmission.

Med angrebet på den amerikanske flådebase Pearl Harbor i 1941 starter Japan en krig mod USA, som den japanske krigeroverklasse overlegent styrer i begyndelsen. Men på længere sigt taber, og som afsluttes med atombomben over Hiroshima i 1945. Filmen følger de blodige slag og fortæller om japansk krigsfilosofi og moralkodeks.

Det er interessant, at filmens instruktør Perry Wollf også har lavet en dokumentarfilm om den europæiske krigsscene - altså de to scenarier, som Steven Spielberg og Tom Hanks gjorde til tv-serier med Kammerater i krig, 2001 og Pacific, 2010. Og amerikanske fiktionsfilm har generelt ofte hentet stof fra Stillehavskrigen: Herfra til evigheden, 1951 og Pearl Harbor, 2001, Flags of our fathers, 2006 og Letters from Iwo Jima, 2006.

Filmen er på mange måder interessant med blandt andet en krydsklipning mellem advarsler om angreb på Pearl Harbor og sorgløse amerikanske soldater i feriestemning. Den sort/hvide billedkvalitet er grumset.