Hovedpersonen Svend bor i Haderslev og får allerede i de unge drengeår et forhold til den store nabo, Tyskland. Gennem en jævnaldrende dreng, Knud, hvis bedstefar har været med i 1864,repeteres krigen i 1848 og i 1864. Fredericias 6. juli gengives som selvoplevelse - Knuds bedstefar er med i processionen - krigen fra 1914-18 nævnes også og først i 1933, da Hitler kommer tilmagten, tager bogen sin begyndelse. Svend er blevet spejder med Knud som spejderkammerat. De beslutter at cykle til Dybbøl, hvor et stærkt nationalistisk møde finder sted. Her dør bedstefaderen ogsnart er bogen fremme ved den 9. april. Svends far ødelægger en kornsilo i Haderslev, tilfangetages først af dansk politi, udleveres til tyskerne og dør i koncentrationslejr. Svend tagerrealeksamen, har svært ved at få job. men det lykkes i et bilfirma. Senere kommer han i en gruppe, bliver sabotør, sprænger bilfirmaet i luften, flygter til Århus, bor mange forskellige steder,deltager i en sabotørlejr, dygtiggør sig,træffer mange modstandsfolk, og er indirekte med til at skyde Knud, der er gået i gestapos tjeneste. Bogen slutter med de første år efter krigen og har enbitter smag. Vi fik ikke Sydslesvig igen. Personerne i bogen er friskfyragtige og Danmark vrimler med forstående mennesker, der er imod den tyske besættelse og derfor støtter sabotører. Bogen erikke uden spænding. For aldersgruppen 12-14 år.