Books / fiction for children / roman

Kamp


Description


Emil vil gerne feste med vennerne, men han vil også gerne klare sig godt på holdet i ishockey. Samtidig har han det svært med alkohol, fordi hans mor drikker for meget. Letlæsningsbog med lix 10 til unge fra 13 år.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 16. Nov. 2020

By

By

Henriette Camilla Jensen

d. 16. Nov. 2020

Emil vil gerne feste med vennerne, men han vil også gerne klare sig godt på holdet i ishockey. Samtidig har han det svært med alkohol, fordi hans mor drikker for meget. Letlæsningsbog med lix 10 til unge fra 13 år.

Emil går på HF og bliver inviteret med til festerne. Men han vil ikke drikke ved festerne, fordi han spiller ishockey og kæmper for at komme på 1. holdet. Han vil gerne imponere sin far. Emils forældre er skilt og moderen drikker for meget, så Emil har det svært med alkohol og fulde folk. Han er forelsket i Sara, men Sara drikker sig tit fuld til festerne, og Emil ved ikke, hvordan han skal forholde sig til det. Kan han hjælpe både sin mor og Sara, samtidig med at han er seriøs i sin sport? Hvilke af livets kampe er de vigtigste, og hvordan vælger man? Bogen er del af serien "#Ungletlæst" til de unge, som har brug for indholdsrige bøger med lave lixtal. Historien fortælles i 22 korte kapitler på 1-2 sider med overskrifter. Vi kender forfatteren fra "Alberts univers" hvor 1. del er Verdens bedste skole.

En spændende bog med en god kombination af genkendelige emner: drenge, sport, fester, alkohol og piger. Der lægges op til snak om valget mellem egne og andres kampe. Bogen er letlæst og letforståelig i et enkelt sprog og korte sætninger på 1-2 linjer.

I Rus af Marie Duedahl har Sirius også problemer med mors alkoholmisbrug.



Information and editions