Oplagt til politikere og partiorgansationer der skal føre valgkamp - aktuelt til de kommende kommunal- og regionsvalg, men også for andre interesserede og studerende i denne del af politik og de demokratiske virkemidler.
Det er kommunalt valgår i år, så timingen for udgivelsen af en håndbog i valgkampagner er nok ikke tilfældig. Det ændrer ikke ved, at der er tale om en god gedigen indføring i de mange virkemidler, der tages i brug i en valgkamp. Bogen kommer rundt om alle elementer i en valgkampagne og er delt i to hoveddele: Hvad skal man vide, inden man går i gang: analyser af baggrund og strømninger i den politiske udvikling, nye tendenser i valgkampsmetoder, medievalg osv. Anden del går mere direkte på selve kampagnen og er opbygget i opslagsform med nedslag i de forskellige dele: Formulering af budskab, mødet med vælgerne, valg af kampagnematerialer og merchandise, økonomi og logistik, rekruttering af frivillige, digitale kampagner, mediehåndtering og annoncevalg. Bogen dækker i kraft af forfatterens baggrund og egen erfaring både de mange planlægningsapekter og de helt konkrete og praktiske forhold, der spiller ind for effekten af en vellykket valgkamp. Tolstrup har deltaget i mange kampagner i ind- og udland og har været kampagnechef for De Konservative.
En anden ældre bog om emnet er den ældre, Christiansen: Hvem vinder valget?.
En både nyttig og informationsrig bog om politiske kampagner og valgkampsteknik. Aktuel pga. de kommende valg til landets by- og regionsråd.