Hvor er det dog trist, at tage afsked med gode venner. Mandige ridder Jernhøg, fandeni-voldske Talen, skarpe og dejlige dronning Ehlana, Sephrenia og barnegudinden Fløjte, som heldigvisgenfødes som... nej det skal ikke røbes her. Mage til livskraftig og underholdende historie som de 4 bind om ridder Jernhøg, skal man lede længe efter. Her i sidste bind gælder det naturligvis detendelige opgør med den rædselsvækkende og depraverede gud Azash. Hjernemassen siver stadig ud af knuste kranier, mænd er stadig mænd og folket stadig kanonføde, men historien er båret af en humorog fortælleglæde, som er aldeles medrivende. For læsere med hang til en god historie og barnesindet i behold. Forsiden er den samme som på bd. 3 og den er bare helt rigtig, sådan skal den laves!.