Books / nonfiction for children / interviews

Kampen mod kroppen : om spiseforstyrrelser blandt unge


Description


Gennem interviews med unge med spiseforstyrrelser og behandlere beskrives de unges forhold til krop og identitet. Forhold der tegner et billede af en tid, hvor slankhed er gud og hvor unges liv er præget af mange valg.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 18. Oct. 2010

By

By

Jette Landberg

d. 18. Oct. 2010

Henvender sig til unge og deres pårørende. Bogen er letlæst, og mange unge vil kunne genkende noget af deres egen situation. Den vil også være god til opgaver i de ældste folkeskoleklasser, da der er faglige indslag og mange oplysninger at hente i faktaboksene.

Her fortæller 9 unge, både kvinder og mænd om, hvordan de har brugt kroppen som kampplads for at opnå det, de gerne ville nemlig at have kontrol. Udover anoreksi og bulimi får vi en beskrivelse af ortoreksi eller sygelig optagethed af sund mad og levevis og megareksi, der rammer mænd. Ind imellem disse interviews er der en række samtaler med fagpersoner, fx psykiater Birgit Petersson og andre, der arbejder med idrætsmedicin og ungdomsforskning. Bagest er der links og litteratur, der kan bruges til supplerende læsning. Forfatteren har skrevet mange andre temabøger om og for unge, bl.a. om depression, angst, pigebander og ludomani.

Der er udkommet en del om anoreksi og bulimi de senere år, især i form af personlige beretninger som Lige om lidt, 2009, af Kirsten Kallesøe eller i fiktiv form fx Anders Johansens Stjerneskælv, 2008. Forfatteren har tidligere selv skrevet Alt for meget, 2001. En mere faglig bog til forældre og behandlere er Anoreksi og bulimi, 2009.

En rigtig brugbar og letlæst bog om en række desværre meget udbredte lidelser. Vi har meget andet om spiseforstyrrelser, men denne blanding af samtaler med de unge og faglige indslag gør bogen anvendelig på flere måder.