Books / nonfiction

Kampen mod naturens kræfter


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. Mar. 2017

By

By

Peter Martin Jørgensen

d. 20. Mar. 2017

Populærvidenskabelig præsentation af tiltag mod naturkatastrofer. For naturvidenskabsinteresserede.

Jorden forandres konstant, og klimaet trues på mange forskellige måder som fx tørke, stigende have, supervulkaner og massive jordskælv. Denne bog introducerer en række af de farer, naturen har at byde på, og præsenterer forskningsverdenens svar på udfordringerne frem til år 2050. Hver af de 12 kapitler har sig eget emne hvor et katastrofetema gennemgås og forskningens svar på problemet forklares, fx dæmninger bygget for at beskytte Skt. Petersborg mod oversvømmelse eller indsatser der foretages i kampen mod invasive dyrearter verden over. Teksten ledsages af infografikker, fotos, ordforklaringer og præsentation af nøglepersoner indenfor de forskellige emner. Bogen er i A4 hardback kvalitet.

Letfordøjelig og pædagogisk behandling af store og komplekse emner. Teksten forståelig for de fleste og delt i spiselige portioner krydret med infografikker og fotos. Enkelte kapitler fx om science fiction og mennesker der forbereder sig på dommedag stikker lidt ud fra resten af konteksten, men ellers en fin rundgang i et højaktuelt emne. Artikelformen minder den man kender fra Illustreret Videnskab, som i øvrigt står bag denne udgivelse.

10. bind i serien "Videnskabens nye verden". Intet bliver som før giver en mere omfattende gennemgang af klimaforandringernes grunde og konsekvenser.