Her umiddelbart forud for festligholdelsen af Grundlovens 150-års jubilæum er det passende at få en grundig indføring i de politiske processer, som gik forud for vedtagelsen af den frie forfatning i 1849. Med baggrund i en række dagbøger, som flere medlemmer af den grundlovgivende rigsforsamling førte fx lensbaron Chr. Fr. Zeuthen, Th. Chr. Dahl og præsten F.E. Boisen, beskrives arbejdet, kampene og intrigerne i den komite, som skulle udarbejde et udkast til den første frie forfatning. Læsere af Eline Boisens erindringer Men størst er kærligheden, 1985 vil være bekendt med emnet fra F.E. Boisens mange breve hjem til hustruen. Medlemmerne af den grundlovgivende rigsforsamling mødtes første gang i oktober 1848. Forsamlingen bestod af 38 mænd udpeget af kongen og 114 mænd udpeget ved "almindeligt" valg umiddelbart forud, og trods de mange standsmodsætninger af politisk og økonomisk art, så lykkedes det trods alt at enes om det udkast, som blev forelagt i maj og som kong Frederik d.7. satte sit navn under i statsrådet 5. juni 1849. CB fortæller levende om de mange problemer med at opnå den nødvendige enighed, og om den indflydelse, som krigsudviklingen i Sønderjylland og revolutionerne ude i Europa havde på hele forløbet.