Et ambitiøst, spændende og vellykket forsøg på at skildre den organisatoriske og strukturelle udvikling i dansk idræt de sidste 200 år, og samtidig et forsøg på at udvikle og belyse forf.'s hovedtese: at udviklingen i det omkringliggende samfund, socialt, økonomisk og kulturelt direkte afspejler sig i sportens verden. Dette er altså ikke en bog fyldt med resultater og referater fra spændende sportsbegivenheder, men et forsøg på at anskue dansk idræt fra en ny og spændende vinkel. Bogen er delt i 2 hovedafsnit, før år 1900 og efter, med hovedvægt på udviklingen i det 19. århundrede. I hvert hovedafsnit skildres udviklingen inden for 5 områder, skolen, hæren, skytte-, gymnastik- og sportsbevægelsen. Bogen er for de enkelte afsnits vedkommende letlæst, men kræver alligevel en del historiske forudsætninger, inden alt falder på plads. Teksten understøttes glimrende af et fyldigt og spændende billedmat. Afsluttes med kort biografiafsnit, fyldigt noteafsnit, persons-, sags- ogstedregister. Smuk overskuelig typografi. Også til referencebrug.