Books / nonfiction for children

Kampvogne


Description


Beskrivelse af kampvogne og deres anvendelse i kamp fra de så dagens lys under den første verdenskrig til vore dages højteknologiske krigsmaskiner.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 24. Aug. 2004

By

By

Lasse Andersson (skole)

d. 24. Aug. 2004

En bog der især vil appellere til de våbeninteresserede drenge. Bogen er en del af en ny serie Militært materiel i aktion. Den er opdelt i 7 hovedafsnit der bl.a. behandler kampvognens besætning, berømte panserslag, kampvognens fjender og fremtidens teknologi. De enkelte opslag er domineret af mange fotos og tegninger. Brødteksten er kortfattet, og de fleste informationer hentes ved billedteksterne eller inserater. Der benyttes flere militære fagudtryk som til en vis grad forklares på bunden af siderne. Selvom informationerne er temmelig overfladiske gives der et godt indtryk af kampvognenes mange forskellige typer, og den udvikling der har været, og stadig er, indenfor denne våbenart. Bag i bogen findes en forkortelsesliste, litteratur- og internetliste samt register. Teksten kan læses fra 6. klasse (ca. 12 år), men bogen vil nok også friste yngre børn - især drenge, der er fascineret af våbenteknologi. Vi har nogle andre bøger om kampvogne, bl.a. Ian Grahams Sådan virker kampvognen, 1992 og af samme forfatter Militære køretøjer, 2003. Denne nye titel er et godt supplement til et populært emne.