Books / fiction for children / gå på opdagelse

Kan du få øje på lammet?


Description


Billedbog med myldrebilleder fra bondegården. Lammet gemmer sig både i svinestien, i køkkenhaven, på marken og blandt landbrugsmaskinerne. Løs flere opgaver undervejs, lær sjove facts og få idéer til flere lege.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 25. Sep. 2013

By

By

Maria Sjøblom

d. 25. Sep. 2013

Friske nye bøger til børnebibliotekets fans af myldrebøger. Her er mange timers opdagelsesrejse for både drenge og piger mellem 3 og 7 år.

Den engelske forfatter er ny på det danske marked, mens illustratoren tidligere har udgivet på dansk. De udkommer her med en ny myldrebogsserie, som helt klart vil fornøje de små læsere. I de 4 bøger kommer vi vidt omkring. Med hunden som hovedperson går vi på opdagelse i byen, zebraen fører os igennem zoo, lammet følger vi rundt på bondegården og robotten fører os på tur rundt på mærkelige planeter. Farverne er klare og en fin sort streg gør dem enklere at gennemskue på trods af det lidt skøre, surrealistiske univers. Bøgerne krydres med små sjove informationer og udover at skulle finde forskellige ting, udfordres læseren undervejs med yderligere opgaver. Til sidst i bøgerne ridses flere opgaver op og så er der gode forslag til yderligere aktiviteter og informationssøgning. Teksten er stor og tydelig og taler direkte til læseren.

Disse bøger er et rigtigt godt supplement til børnebibliotekets andre bøger og har et mere aktiverende indhold end fx Flunkerne. Den vil tiltale lidt ældre børn end andre emnebaserede myldrebøger som fx Stefan Seidels Min første myldrebog om trafikken, men vil på grund af dens differentierede opgavemuligheder kunne bruges af en bred målgruppe.

Her lægges vægt på underholdning og sjov læring, og bøgerne indbyder til mange timers sjov og opdagelse.



Information and editions