27 flotte udklædninger for børn til fest og fastelavn. Det er forfatterens tredje bog om emnet, og grundlaget for dragterne i denne er - til forskel fra de tidligere - at udklædningerne skal kunne samles med tape, clips og lim. Det kan de også, og større børn kan komme langt alene, selv om en voksen nok vil være en god hjælp. Bogen har afsnit om materialer, om redskaber og om sminke. Der er gode farvefotos af alle udklædningerne set både forfra og bagfra, og adresser på specialforretninger, som sælger de nødvendige hobbyartikler. Hver dragt beskrives på et dobbeltopslag, og har forslag til påklædning under udklædningen og oversigt over nødvendige materialer. Der er en omhyggelig beskrevet arbejdsgang støttet af instruktive tegninger, og er det nødvendigt med særligt nøjagtige former, er de tegnet på kvadreret baggrund, så de kan overføres i den rigtige størrelse. Det er en flot bog med megen fantasi i forslagene, men den enkelte kan også sagtens bruge for sin private kreativitet, når udklædningerne skal realiseres.