Books / nonfiction

Kan man dømme historien?


Description


Debatbog der spørger om vi bør dømme fortidens ugerninger, udradere historiens mindesmærker og sige undskyld på vegne af forlængst døde landsmænd? Til læsere der ønsker en større saglig forståelsesramme til de etiske argumenter.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 3. Dec. 2021

By

By

Peter Holm Rasmussen

d. 3. Dec. 2021

Debatbog der spørger om vi bør dømme fortidens ugerninger, udradere historiens mindesmærker og sige undskyld på vegne af forlængst døde landsmænd? Til læsere der ønsker en større saglig forståelsesramme til de etiske argumenter.

Vi mennesker har mange meninger om rigtigt og forkert, og vi har det med stor umiddelbarhed. At der er sket store normændringer i historiens løb, melder sig hos enhver der kigger tilbage i tiden, men var fortidens handlinger deraf etisk forkerte? Jesper Ryberg spørger ind til, om der er etiske vurderinger der er sande, uafhængigt af hvad man måtte mene på et givent tidspunkt? Han går videre med en overordnet analyse af spørgsmålet: kan man dømme historien ud fra nutidens målestok? Derefter gennemgår han to konkrete eksempler: om det kan berettiges at fjerne historiske monumenter? Og om stater bør undskylde for fortidens synder? Via begreber som metaetik, præsentisme, bekræftelsesbias, glidebaneargumenter og historisk forsimpling, hører vi hvordan disse spørgsmål tilgås i den offentlige debat og hvordan professionelle historikere ser på sagen.

En dybt fascinerende gennemgang af nogle udsagn og dilemmaer der fylder meget i tiden. Ryberg skaber en forståelsesramme og en lyst til at åbne sig for tvivlen omkring vores etiske overbevisninger. En kærkommen klog bog til en glødende debat.

Nogle gange skal man lyveHvad er etik : en indføring i etik og Hvad er etik giver et godt indblik i etikkens problemområderNogle gange skal man lyve : en indføring i etik og giver et godt indblik i etikkens problemområder.