Books / fiction for children

Kan man få gulerødder med fluesmag?


Description


Billedbog. To venner, Harvey og Herbert, en hare og en frø, kan lide de samme ting; musik, lege og at grine sammen. De beslutter at de også vil smage hinandens livretter. Det går ikke helt så godt. Gulerødder er svære for en frø at sluge. Fluer er heller ikke en hares livret.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Torben Bråe Olesen

2007

Billedbog om to venner, Harvey og Herbert, en hare og en frø, der kan lide de samme ting: musik, lege og at grine sammen. De beslutter, at de også vil smage hinandens livretter. Men det går ikke helt så godt. Gulerødder er svære for en frø at "sluge". Fluer er heller ikke en hares livret, og den mangler jo en lang klæbrig tunge, der kan snuppe de små dyr. Illustrationerne er humoristiske i en lidt karikaturagtig og løs, men struktureret streg der udnytter sine grafiske virkemidler ganske fornuftigt. Farverne er glade og heldækkende. Satsen er stor, selv når den er mindst, der bruges vekslende størrelser i en krummelureagtig sats. Der er forholdsvis meget tekst. Bogen er oversat fra tysk. Teksten reflekterer indimellem på læsernes vegne: "Ville det mon betyde, at de ikke kunne spise de samme ting?". Jeg synes historien er lidt omstændelig fortalt. Det er en brugbar billedbog som kan bruges til en snak om at være kræsen, selvom den først og fremmest handler om forskellighed og venskab. Den kan bruges sammen med børn fra 4 år. Jeg synes, at bogen egner sig bedst til brug sammen med mindre grupper - op til tre fire - børn, så der kan foregå dialog under formidlingen. Forfatter og illustrator kendes ikke for andre titler på dansk. Forsiden passer sammen med bagsidetekst og 3 søde illustrationer til indholdet.