Books / fiction for children / pegebøger

Kaninus kan mange ord : min første ordbog


Description


Pegebog. Her er en masse ord og tegninger af ting det lille barn kender fra sin hverdag. Her er meget at pege på og snakke om.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 24. Mar. 2000

By

By

Bo Knudsen

d. 24. Mar. 2000

Den lille søde Kaninus i denne indbydende pege-ordbog kunne godt være i familie med en anden kendt pegebogsfigur, nemlig musen Malle fra Lucy Cousins pegebøger. Der er dog ingen sammenhæng ud over det åndelige slægtskab og ligheden i bøgernes atmosfære, stregen, farverne og målgruppen. Tegningerne er i kraftige farver og en bred, sort lidt kantet streg. Hver side har en tegning af en ting kendt fra barnets hverdag. I alt 130 relevante ting for børn på ca. knap et år, "fra 9 måneder" står der på bagsiden, og det er nok ikke helt skævt. Bogen er inddelt i temaer, så ting, der hører sammen, er i nærheden af hinanden, og ofte hænger de to tegninger på et opslag sammen, så det giver anledning til en snak (fly/kuffert og lagkage/kamera). Bogen har kraftigt papir og vil kunne holde til mange gennembladringer sammen med en voksen. Den er ikke beregnet til "læsning" på egen hånd (og mund). Kaninus er ret ny i Danmark. Der er tidligere kommet fire små bøger "Kaninus elsker …" (00/07). Bogen er absolut sød og anvendelig, men nogen vil nok foretrække mere naturalistiske illustrationer. Hvis pegebogs-spektret har fotografiske pegebøger i den ene ende, ligger bogen her i den anden ende.



Information and editions