I stykket optræder to par: Anne og Andreas, Mark og Pia. Desuden Anne's søster, narkoluderen Lærke, og moderen Elisabeth. Personerne er karakteriseret ved deres afhængighed af stimulanser:Andreas af cigaretter og sprut, Lærke af stoffer, Elisabeth af ugeblade og tøj, Mark af sit arbejde. Anne og Pia er typiske Vita Andersen-figurer, Anne fremtræder først som en stærk person, mensenere afsløres hendes neurotiske væsen, der forklares ved barndomsoplevelser, Pia er utryg, narcissistisk og focuserer konstant på sin relation til Mark. Parforholdets faser af tortur ogkedsommelighed gennemspilles, følelserne blomstrer først op i marginalsituationer og til slut går alt i opløsning. Der er en kontrast mellem kvinderne, der hele tiden taler om mekanismerne iparforholdet, og de afstumpede mænd, der ikke forstår spillet omkring dem af koners og elskerinders indbyrdes magtkamp, anonyme breve og telefonopringninger. Skuespillet er i modsætning til Elskmig, fra 1980, præget af korte, ofteuafsluttede replikker. Kannibalerne er så dramatisk udformet, at det fængsler også i bogform.