Film / fiction for children / drama

Kapløbet mod sydpolen


Description


Den engelske marineofficer Robert Scott begynder at samle penge ind til en ekspedition, hvis mål er som den første at nå Sydpolen. Ekspeditionen starter, men sættes under hårdt pres, da den får besked om, at også den norske polarforsker Roald Amundsen er på vej mod samme mål.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 3. Dec. 2008

By

By

Ulrich Breuning

d. 3. Dec. 2008

Kapløbet mod Sydpolen er en engelsk tv-serie fra 1985 i syv afsnit. Den handler om kapløbet i 1911 mellem polarforskerne Scott og Amundsen om at nå først til Sydpolen og bygger på Roland Huntfords gennemresearchede bog Scott og Amundsen. Det godt og vel seks timer lange, bredt episke værk henvender sig naturligt til folk med interesse for polarforskning, men det dramatiske forløb og skildringen af tiden og tidsånden samt portrættet af to stejle viljer er interessant stof for et meget bredt publikum.

Den pedantiske, engelske marineofficer Robert Scotts karriere står for fald, da han takket være sin ambitiøse hustru får mod på at stræbe efter berømmelsens tinder. Han begynder at samle penge ind til en ekspedition, hvis mål er som den første at nå Sydpolen. Ekspeditionen starter, men sættes under hårdt pres, da den får besked om, at også den norske polarforsker Roald Amundsen er på vej mod samme mål. Amundsen når målet den 14. december 1911. En måned før Scott, hvis hold omkommer på hjemvejen.

Bøger og film om polarforskere har altid været godt stof, og Scotts dagbog, som udkom posthumt pyntet i 1913, var en stor succes. Den anslår nationale, heroiske toner, og disse kan stadig høres i film som Med Scott til Sydpolen fra 1948. Senere film om kuldslåede ekspeditioner har dog lagt mere vægt på psykologiske spil og frem for alt ufattelige strabadser og fatalt endeligt. For eksempel Troells Den umulige drøm fra 1982.

Absolut anbefalelsesværdig serie med god information og dramatisk styrke.