Games / computergames

Kaptajn Sabeltand og ildprøverne


Description


Adventurespil. Hjælp drengen Pinky og hans ven, Ravn, med at få hyre på Kaptajn Sabeltands sørøverskib, Den Sorte Dame. Men først skal du bl.a. klare de 5 ildprøver: skrubbe dæk, dykke efter guld, klatre i master, lade kanoner og ro mellem hajer, og du kommer også på en spændende skattejagt.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 28. June 2011

By

By

Lone Rahbek Christensen

d. 28. June 2011

Nintendo DS. Adventurespil. Kaptajn Sabeltand og ildprøverne henvender sig til børn fra 5-12 år. Både tekst, tale og manual er dansk, hvilket gør spillet meget lettilgængeligt. Pegi på 7 er ok, mens ikon for vold er overflødigt.

Figuren "Kaptajn Sabeltand" kendes fra bøger, film og pc-spil, og optræder nu for første gang på NDS. Spillet består af en række opgaver, som drengen Pinky skal klare sammen med sin ven, Ravn, for at få hyre på Kaptajn Sabeltands sørøverskib. Opgaverne er enkle og præsenteres én ad gangen, fx skrubbe dæk, finde en skat, klatre i master og fange fisk. Stedet, hvor opgaven skal løses, markeres med et kryds, så det er let at finde vej, og der gives tydelige instrukser. Opgaverne foregår på mange spændende lokaliteter, fx sørøverskib, forhekset hus, jungle og undervandshule. Adventuredelen i spillet kan gennemføres på 2-3 timer af drevne spillere, men derefter er der låst op for 10 varierede opgaver, som sagtens kan spilles mange gange. Undervejs finder man mønter, som kan veksles til billeder eller musikstykker. Man støder ind imellem på dyr og væsener, som man kan kæmpe med, men som regel kan man også bare gå udenom. Hvis man dør, starter man næsten det samme sted igen. Grafikken er utrolig flot og detaljeret, og der er piratagtige baggrundslyde og flot stemmeskuespil.

Spillet er kvalitetsmæssigt på niveau med Lego-spillene til NDS, men henvender sig til yngre spillere, da det er lettere.

Kaptajn Sabeltand og ildprøverne er ét af de bedste adventurespil, jeg har set til NDS, og så er det en klar fordel, at alt er på dansk.