Historisk roman om de første, der opdyrkede heden i 1700-tallet. En art dansk western om den enlige nybygger, der begynder et liv helt fra bunden af og selv skal skabe alt. For voksne læsere af historiske dramaer.
I 1754 kom kaptajn Ludwig von Kählen, som er en historisk person, til den jyske hede og begyndte det genstridige arbejde med hedeopdyrkningen. Kaptajnen bliver kongelige landmåler, men der er langt fra Kongens København til heden - ja, der er langt til alt, og kaptajnen bliver ofte glemt og lever på sultens rand. Bogen følger kaptajnens ensomme og meget stridsomme liv i en årrække, blandt andet hans stridigheder med den modbydelige herremand på Hald, naturens barskhed og livet med de få ansatte, der vil leve på heden.
Bogen begynder i et dvælende tempo. Det bliver man som læser lullet godt og grundigt ind i, da forfatteren skriver fængende, og det barske liv på heden både frastøder og drager. Livet på landet og "i gamle dage" bliver mildest talt ikke idylliseret. Forfatteren skriver så beskrivende, at de ulækre lugte og den angst, persongalleriet føler, rammer læseren i solar plexus. Skrivestilen er ofte subtil, da overgrebene fra herremanden fx ligger mere mellem linjerne, og det gør fortællingen ekstra stærk. Det dvælende ved bogen vil for nogle læsere gøre, at den virker langtrukken i perioder.
Sådan skulle det være omhandler også det hårde bondeliv i 1700-tallet.