Den store chilenske digter opholdt sig i begyndelsen af 50'erne på Capri med Matilde Urrutia, hans senere kone. Dér skrev han de lidenskabelige og smertelige kærlighedsdigte, der udkom anonymt i kun 50 ex. af hensyn til sin første kone, som han endnu ikke var skilt fra. Først i 1963 vedkendte han sig bogen. Selv skriver han i sine erindringer, at det er en kærlighedsbog, hvor hans kærlighed til Matilde, længslen efter Chile og menneskers lidenskaber fylder siderne. Og sjældent har man læst voldsommere, mere glødende og lidenskabelige digte - mangen en rødstrømpe vil nok afvise dem, krævende som digteren var i sit ønske om, at den elskede skulle følge ham i hans kamp for jordens lidende befolkning, ». . . og midt i ilden vil du være/tæt ved min side/med dine trodsige øjne/ mens du hæver min fane højt.« Men digtene er først og fremmest en storslået hyldest til kærligheden og livet, jorden og naturen. - Bogen er udgivet i Brøndums lille tosprogede serie, spansk tekst påvenstresiderne og den meget fine danske tekst på højresiderne. 17 linoleumssnit af Erik Hagens. For de biblioteker der ikke i forvejen har P.N.s digte, kan disse give et indtryk af hans kunst, og for de andre biblioteker er bogen et naturligt supplement.