Books / fiction for children

Kare - first love. Bind 2


Description


Tegneserie. Karin er en genert pige, der går på et japansk pigegymnasium. Hun har problemer med kærlighed og jalousi. Men hun giver ikke op så let.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 31. May 2006

By

By

Vera Jensen

d. 31. May 2006

Denne manga helliger sig helt og holdent den store kærlighed. I dette andet bind i flerbindsværket følger vi den 16-årige skolepige Karin, mens hun langsomt og tøvende indleder et forhold til den lidt ældre, meget mere erfarne og eftertragtede fyr Kiriya. Historien er fortalt i et roligt fremadskridende tempo, der giver personerne god mulighed for at udtrykke deres følelser og indestængte frustrationer. Karin er den kuede og generte pige, der nu langsomt overvinder sit lave selvværd og tilmed vover at gøre oprør. Kiriya er den modne og fornuftige fyr, der hjælper Karin med at overvinde hendes komplekser, og samtidig udviser han stor tålmodighed og hensynsfuldhed. Denne velfortalte og godt disponerede kærlighedshistorie skildrer sine personer med sympati og forståelse. Historiens univers er primært skildret fra Karins synsvinkel, hvilket er naturligt, da forfatteren/tegneren selv er kvinde. Kaho Miyasaka formår at skildre begge hovedpersoner som psykologisk troværdige aktører i denne kærlighedens labyrint. Alt dette er sammen med den flotte og klare streg med til at gøre denne serie til den smukkeste af de romantiske manga-serier. De enkelte siders layout fremtræder harmoniske og kunstnerisk vellykkede. Her er mange flotte nærbilleder og en eminent billedbeskæring, der fremhæver personernes følelser og tanker. God manga for de 12-16-årige piger.


Strip!

Nr. 35 (2006)

By

By

Allan Haverholm

Nr. 35 (2006)



Information and editions