I et parallelt forløb skildres to kvinder: Karen, gymnasielærer på første år i en sydsjællandsk provinsby og Sara, skoletræt gymnasieelev. Romanen følger dem i tre afsnit, der tidsmæssigtspænder fra oktober 1977 til januar 1978. Karen har mange problemer: disciplinære og holdningsmæssige sammenstød med eleverne, uenighed med den autoritære rektor og politiske uoverensstemmelser medkollegerne. Efter et skolebal, hvor Karen forfører en elev og Sara findes døddrukken, følger et sammenbrud for dem begge. Karen forlader skolen og begynder at skrive en bog, Sara flytter fra sinpræstefamilie og ind i et kollektiv. De to kvinders krise viser, hvordan de reagerer uhyggeligt passivt, helt traditionelt som efter et skema for kvinders reaktionsmønster. Karen beskriver det selvsåledes: "fejlen ved mig er at jeg ikke kan leve inden for rammerne og at jeg ikke tør leve uden for." Romanen slutter abrupt, om fremtiden siges blot, at måske imorgen -, men der gives intetvirkeligt håb elleralternativ. Der er overbevisende skildringer af undervisningssituationer og glimt af skolens liv, men først og fremmest focuseres på de to kvinders tanker og handlinger. Mestdækkende er skildringen af Karen, mens Sara fremtræder som en mere diffust tegnet person. En spinkel og lidt usikker debutroman; den vil osse kunne anvendes i ungdomsafdelingen.