Karl Kluge og ondskaben

Selvstændig fortsættelse af Karl Kluges dobbelte skattejagt (1990), og som den en blanding af fantasi og realisme, en bog med stednavne som Hobro, Ålborg, København, men som nok i højere gradudspiller sig på kanten af eventyret. Inspireret af en lærers anarkistiske ideer beslutter Georg og Karl Kluge at 'frisætte' alle undertrykte og tilfangetagne dyr, da de overværer en hest blivegroft mishandlet. De stikker af med hesten, men forfølges af mishandleren, den personificerede ondskab, Skrut. De får følgeskab af to piger og oplever kærligheden, møder djævelen, Fuglemanden ogVandrersyersken, eventyrlige, stærkt symbolladede figurer, og de deltager i et smukt bryllup. Hele tiden forfulgt og efterstræbt af den stadigt voksende, håndgribelige ondskab. Siden denbemærkelsesværdige debut med Krystalmanden (1986) har Louis Jensen udviklet sit særprægede fortælletalent. Som forfatterens øvrige bøger handler denne om udvikling og forvandling, konkretiseret ogfortalt gennem modsætninger somhad, kærlighed, glæde, sorg, ondt, godt, og de to hovedpersoner, også modsætninger, den eftertænksomme, rationelle Georg og den impulsive, idealistiske Karl. Det eren bog, der fungerer overordentligt tilfredsstillende, både på litterære præmisser og også et mere elementært spændingsplan. Lilian Brøggers små vignetillustrationer supplerer teksten forbilledligt.

Read the full assessment

Selvstændig fortsættelse af Karl Kluges dobbelte skattejagt. Fortælleren, vennen Georg fører os gennem en dramatisk historie, der tager sin begyndelse, da Karl efter inspiration af en nylærers introduktion til anarkisten Kropotkin vil frisætte dyr og mennesker. Først frisætter de den onde Skrots mishandlede hest. Da Skrot forfølger dem, flygter de gennem landet mod Hobro Georgsøger forklaringen på selve det onde gennem studier af Den hemmelige bog, et arvestykke fra Karls bedstefar. Han møder og ser ondskaben, virkeligt og i syner, men finder naturligvis ikke ud afondskabens gåde. Som forfatterens tidligere bøger er dette en spændende blanding af realisme og myte, på en sær måde i slægt med Ole Lund Kirkegaards figurer og miljøer. I referat lyder handlingenmere absurd end mange fantasyromaner, men den visionære fortæller virker overbevisende. Illustrationerne har mest karakter af vignetter. Jeg fornemmer, at Louis Jensen har en fanskare, ikke stor,men trofast; dens medlemmer vilogså gribe denne bog. Selvlæsning fra ca. 12 år, men det må være muligt at formidle den gennem oplæsning fra ca. 10 år.

Read the full assessment