Books / fiction for children / roman

Karoline og Sylvester


Description


Karoline er blevet kæreste med Sylvester, og det er dejligt. Det er dog også foruroligende, at hun samtidig tiltrækkes af Lasse. Også forældres kærlighedsliv med nye kærester giver anledning til både sjov og bekymring.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. July 2008

By

By

Tove Delica

d. 22. July 2008

Piger fra 12 år, som blev underholdt af Karolines meriter i bind 1 Karolines verden, 2008, skal nok læse videre her i hendes dagbog.

Karoline er nu blevet kæreste med den skønne Sylvester, og det er dejligt at være et par. Men det er forvirrende og mærkeligt, at man samtidigt kan føle sig tiltrukket af Lasse! Disse følelser giver anledning til mange overvejelser og sms'er med veninderne, og Karoline erfarer, at det også kan være svært at have en kæreste. Ellers skriver hun løst og fast om sit liv med faren, der skal giftes med sin nye kæreste, og moren, der flirter med underboen Kurt, en rigtig håndværkertype. 18 års fødselsdag, fest, kørekort og skoleliv fylder meget i et pigeliv, der i bund og grund er uproblematisk og almindeligt. Formen er dagbogsnotater som Nynnes dagbog med korte sætninger, replikker uden grundled og få bestemte kendeord. Det bliver lidt anstrengende i længden, men skal nok appellere til pigemålgruppen.

Bogen lægger sig i slipstrømmen af de mange - ofte amerikanske - chick lit- bøger. Dens force er, at den beskriver danske piger i et dansk miljø og dermed har en stor genkendelighed for vore læsere.

Bogen er letlæst og underholdende med stor identifikationsværdi for piger fra 12 år. Bogens almindelighed og overfladiskhed er dog også dens svaghed, idet den både sprogligt og indholdsmæssigt også keder ind i mellem. Fin og dækkende forside.