Kaspar og den afskyelige snemand

Kaspar og hans morfar, som vi kender fra Kaspar, Atom-Ragnar og Geddekongen(1998), er stadig et godt bekendtskab. Bogen vil som forgængeren fryde oplæsere og tilhørere fra ca. 6 år om end jeg ikke finder oplevelsen helt så intens denne gang hvor hovedtemaet er hvad man tror på. Miljø- og personbeskrivelserne er fine, og bortset fra morfarens søster, Karin, er alle personerne gengangere, så det er en fordel at have læst 1. bd. Helena Willis har også illustreret denne historie med gode tegninger der fint rammer bogens lune tone. Kaspars forældre er stadig i udlandet for af gøre verdens elendighed mindre, og livet i morfars landsby går sin vante gang. Kaspar har sin første juleferie, og han og morfar er godt i gang med juleforberedelserne da Karin melder sin ankomst. Hun er missionsk og bryder sig absolut ikke om den måde Kaspar og morfar lever på. Hun prøver at sætte skik på dem og huset, og det bliver hurtigt for meget for dem. Købmanden Atom-Ragnar tror ikke på atomer, men han tror på den afskyelige snemand, og ham vil Kaspar også gerne tro på; især hvis han ville dukke op hjemme hos dem og skræmme Karin væk. Hun tror imidlertid kun på Jesus og er ikke let at skræmme, så det bliver noget helt andet der får hende til at rejse hjem igen.

Read the full assessment

Forfatteren til Kaspar, Atom-Ragnar og Geddekongen (1998) har her fortsat den herlige beretning om Kaspar og morfar med en humoristisk fortælling om, hvordan morfars søster Karin kommer fra Stockholm og skal være den, der sætter skik på det rodede hjem. Hun vil sørge for, at Kaspar bliver opdraget og får kulturelt input. Alle vante ting og rutiner bliver nu forbudt. Juletraditioner laves om. Først da Kaspar ved et uheld kommer til at brænde Karins medbragte orgel af ved en stjernekaster, rejser Karin hjem – men truslen om, at hun kommer igen til påske, hænger i luften. Der er fine personbeskrivelser af de kendte personer fra første bind – Atom-Ragnar, morfar, hr. og fru Åhmann og Lisa samt af Karin. Der er lidt Ole Lund Kirkegaardsk over de rammer, handlingen foregår i, uden det bliver helt så grotesk. Sproget er let tilgængeligt og teksten har en åben sats. Historien er krydret med karikerede persontegninger og små vignetter, der fint rammer historiens underfundige sprogtone. Bogen er oplagt til oplæsning fra 2.-3. klasse og til selvlæsning fra 3. klasse.

Read the full assessment

Svensk billedbog med en lidt længere tekst der stammer fra forfatterens oplæsningsbog af samme titel. Historien bygger på en episode hvor Kaspar og veninden Lisa, via den magasinlæsende købmand, stifter bekendtskab med den afskyelige snemand. De klæder sig ud i morfarens store elgskind og sætter en skræk i livet på Kaspars onde ånd, fru Åhman. Det er en spøjs og udpræget svensk historie med indbygget lune, f.eks. Kaspars gentagne forsøg med at slikke på gelænderet så tungen fryser fast. Personernes baggrund er der ikke så meget plads til at uddybe. Man får bl.a. ingen forklaring på hvorfor Kaspar bor hos sin morfar eller hvordan købmanden har fået sit navn: Atom-Ragnar. Men alligevel er det en både hyggelig og også lidt spændende historie med typisk svensk lune og et livligt persongalleri af særlinge. H.W.s billeder bidrager kraftigt til bogens særlige stemning gennem en række herlige billeder med skæve, karikerede personer tegnet i en livlig, humoristisk stil. Farverne er domineret af brunlige og blå grønne toner som signalerer et gammeldags eller måske snarere tidløst svensk miljø som passer fint til historien. En fin og humoristisk historie som sammen med billederne nok skal indfange børn fra 4/5 år og den voksne oplæser.

Read the full assessment

En munter og uhøjtidelig fortælling om skarnsstreger, sure voksne og andre børnerelevante sager. Det er nogle sjove og originale voksenpersonligheder, der optræder i den lille svenske historie: købmanden Atom-Ragnar, den sure og hårdtslående fru Åhman og den gemytlige morfar, der dog også kan tirres, hvis han bliver gået for nær. Det bliver han faktisk af den gnavne fru Åhman, hvilket betyder, at han beder mokken om at forsvinde. Den scene overværer fortællingens to hovedpersoner, Kasper og Lisa, men da de forsøger at benytte den selvsamme metode, går det helt galt. Åhman stikker Kasper én på lampen, og så går historien ellers i gang. Historien er sjovt fortalt med flere virkelig træfsikre pointer undervejs. Det hele er set i børnehøjde og de voksnes handlinger forekommer i den grad tossede og uforståelige. Helena Willis' humoristiske og snørklede billeder understreger fortællingens respektløse og uhøjtidelige sigte. Det er mest fis og ballade, men alligevel er der et par steder undervejs, hvor alvoren titter frem. En lille episode går igen og igen i historien, nemlig Kaspers vane med at sætte sin tunge på det frosne gelænder - karakteristisk for drengen og en elegant tråd gennem fortællingen. Sjov, fræk og identificerbar billedfortælling for de 5-10-årige.

Read the full assessment