Books / fiction for children / roman

Kasper på fodboldlejr


Description


På fodboldlejren spiller Kasper og hans klub, RB, 3 kampe. Lige til det sidste er der spænding om, hvilket hold, der får pokalen med hjem.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 23. Sep. 1999

By

By

Lars Larsen

d. 23. Sep. 1999

I den 6. bog i fodboldserien om Kasper skal han og klubben på fodboldlejr i 2 dage. De skal spille 3 kampe og det bedste hold får pokalen med hjem. I den sædvanlige kortfattede stil fortæller bogen om Kaspers oplevelser, såvel på banen som mellem kampene, hvor han får en ny ven, Simon fra Vejle. Hver kamp bliver beskrevet, og der er både sejre og nederlag, så det er lige til det sidste spændende, hvilket hold der får pokalen. Bogen svarer i indhold og opbygning til de tidligere bøger i serien. Den bærer præg af forfatterens indgående kendskab til drenge og fodbold, og Jon Ranheimsæters stemningsfulde tegninger supplerer og uddyber den korte miljø- og handlingsbeskrivelse. Historien er opdelt i små kapitler og de korte linier er sat i en stor og klar typografi. Til sidst er der et faktaafsnit, som i kort tekst og gode illustrationer forklarer de finter og raffinerede afleveringer, som bliver brugt i kampene. Her er teksten sat i en noget mindre typografi. Igen en god Kasper-bog for 8-årige begynderlæsere.


The libraries' assessment

d. 23. Sep. 1999

By

By

Mogens Bille (skole)

d. 23. Sep. 1999

I sjette bog i Ps-serien er Kasper og fodboldkammeraterne deltagere i en turnering, hvor de skal så langt væk hjemmefra, at de må overnatte på en skole i flere dage. Det er i sig selv en stor oplevelse, og det bliver sent, inden der er ro i forboldlejren., selv om træneren, Peter, bliver lidt sur. Men næste dag melder alvoren sig, selv om de er godt trætte. Da kampene kommer i gang, glemmes trætheden dog, og på trods af at holdet taber en enkelt kamp, ender de dog som de endelige vindere af turneringen. Og Kasper får en ny god ven og kammerat – nemlig Simon fra et af de andre hold. Budskabet er klart nok: når fodboldkampen er forbi, så er vi naturligvis gode venner, selv om vi har spillet på hvert sit hold. En sympatisk fodboldserie for de yngste læsere som vil blive meget efterspurgt af alle de fodboldglade drenge og piger fra slutningen af 1. klasse til og med 3. klassetrin. Serien er illustreret med mange og dejlige, farvelagte illustrationer i Jon Ranheimsæters kendte streg. Historien afsluttes med et faktaafsnit, hvor denne gang temaerne: finter og saksespark gennemgås. Med bogen følger et opgaveark til fri kopiering.